Om


Firmaprofil


I 2013 blev Plan-Sand ApS stiftet af Mogens Lauridsen. Formålet var at udvikle et effektivt og skånsomt redskab, til afretning af sand til fliser og gulvisolering.


Mogens arbejdede en del år som entreprenør i et byggefirma, hvor det daglige arbejde bl.a. bestod af brolægning og støbeprojekter. Det blev hurtigt klart, at den traditionelle afretningsmetode, hvor der arbejdes hårdt "på alle fire" med en retteskinne, ikke er den mest behagelige arbejdsstilling og langt fra effektivt.

Mogens er uddannet klejnsmed, derfor gik der ikke mange dage, før den første sandafretter til eget brug i byggefirmaet blev opfundet. Sandafretteren bliver brugt flittigt.


Siden oprettede Mogens et selvstændig smedefirma, "ML-Stål", hvor det var oplagt at videreudvikle sandafretteren og sætte den i produktion. Den første blev solgt af "Plan-Sand" i sommeren 2013, og det har stille og roligt taget form siden. I dag er der en god efterspørgsel på produktet, og kunderne har alle haft positive tilbagemeldinger.